|

Tæt på Kongens Nytorv ligger Nyhavn, som er ren idyl med en meget
charmerende og hyggelig stemning. I havnen ligger de gamle sejlskibe
og vugger en sang om svundne tider til de gamle huse, som er
restaurerede efter alle kunstens regler.
I et af disse gamle spændende huse fra 1600-tallet ligger Nyhavns
Færgekro.
Nyhavns Færgekro har til huse i en bygning med en lang historie.
Her har tusindvis af emigranter været igennem for at løse billet til
det store udland. Dette skete hos datidens sejlskibsselskab, som
havde til huse i Nyhavn 5. I solskin kan man på første salens ruder
se resterne af destinationsnavne, som bl.a. New York, Sao Paulo og
Rio de Janeiro.
Nyhavn er også kendt for sin lystige side, hvor der var sømænd og
letlevende damer, som underholdt med historier og sang, mens øllet
flød på knejperne. Disse lystige tider er forbi. I dag, hvor Nyhavn
er meget mondænt, kommer alle og nyder disse dejlige omgivelser.
Det var også i denne bygning, at Johanne Louise Heiberg boede i
sine barndomsår. Nyd det flotte marmorgulv i underetagen fra det
gamle hedengangne Dagmar Teater, de smukke modelskibe og
sejlbådsbillederne på Færgekroens vægge.
|